Overflytning afsluttet

Alt indhold er nu overført fra den gamle hjemmeside. Der er naturligvis småting der skal ændres for at få mest muligt ud af den nye hjemmeside men al information er flyttet.

Denne nye hjemmeside har en masse fordele som kan tages i nu og brug i fremtiden. Indtil videre kan man dog glæde sig over at hjemmesiden nu nemt vises på alle enheder blandt andet smartphones og PC.

Med venlig hilsen

René Bitsch

Administrator på Landligger.dk med flere.

Arrangement – Demonstration og rådgivning om naturpleje

28 maj klokken 10 – 12.30

Det er søndag den 28. Maj (dagen efter generalforsamlingen), at vi får besøg af Jørgen Stoltz, der er rådgivende skov- og landskabsingeniør.

Vi mødes på molen for enden af Lærkevænget, hvorfra vi i løbet af de efterfølgende 2-3 timer går på “havevandring”, hos de grundejere der har tilbudt at lægge grund til.
Fem grundejere har allerede givet tilbud, og flere er velkomne.

15 personer har tilmeldt sig turen, så der er endnu 15 ledige pladser. Ring og tilmeld dig senest en time før på 22274653 eller send en mail på pa@ruc.dk.

Naturvandring 2015

14 maj 2015

Artikeltekst bragt i Grundejerforeningens medlemsblad “Sandpapiret”, juli 2015:

Naturvandringen med Thomas
– igen en stor oplevelse

Jeg skriver dette lille indlæg til Sandpapiret, fordi jeg var én af de heldige 25 personer, som deltog i den fantastiske oplevelse af naturvandringen den 14. maj.

Som jeg har oplevet det to gange tidligere, var Thomas Vikstrøm igen den perfekte og yderst inspirerende turleder. Vi så, hørte og duftede ubeskriveligt mange forskellige dyr og planter.

Jeg har taget nogle stemningsbilleder fra turen, men har ikke haft held til at komme tæt nok på fuglene med mit kamera, så det må blive til nogle arkivfotos, som redaktøren af Sandpapiret finder frem. Det er jo ikke til megen fornøjelse at se fotos af en masse tagrør – dér, hvor vi både så rørhøg, skægmejser og stedet, hvor isfuglen skulle have været…

Thomas Vikstrøm har nedskrevet en liste med 32 observationer af de fugle, vi så denne morgen. Et link til listen findes på grundejerforeningens hjemmeside www.sandet.dk under ARRANGEMENTER, hvor der kan linkes til DOFbasen (Dansk Ornitologisk Forbunds hjemmeside). Her finder man detaljerede informationer om observationerne.

Tak for turen – vi håber I vil stable et lignende arrangement på benene næste år igen!

Susanne Røhl


Her kommer du til DOFbasen med morgenens observationer

Naturvandring 2014

Naturvandring 2014

UD PÅ OVERDREVET MED THOMAS

Medlemsarrangement for de naturinteresserede den 17. maj 2014. Artikel med fotos fra den gennemførte tur findes i Sandpapiret nr. 3 – juli 2014

OBSERVATIONSLISTE FRA NATURVANDRINGEN PÅ MELBY OVERDREV DEN 17. MAJ 2014 MED THOMAS VIKSTRØM

– ARRANGERET AF GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET

Karakteristiske hede- og overdrevsarter samt sjældnere arter er markeret med fed skrift.

FUGLE:

Skarv: Nogle få overflyvende

Ederfugl: 20 forbiflyvende, kysten

Tårnfalk: 1 kaldende, fejlbestemt til sortspætte! + 1 fouragerende, musende

Fasan: 1 syngende – skogrende, i Asserbo Plantages bryn

Ringdue: 1 syngende – kurrende, i Asserbo Plantages bryn

Gøg: 1 hørt syngende – kukkende, – langdistancetrækker i tilbagegang

Sanglærke: Syngende overalt; desuden 1 ængsteligt varslende ved formodet rede

Hedelærke: 2 syngende – med en smuk lulul-strofe, der har givet den det latinske navn Lullula arborea

Landsvale: 3-4 fouragerende

Hvid vipstjert: 3-4 rastende

Nordlig gul vipstjert: 25 rastende, flest hanner, dog mindst 1 hun – underart (race) på vej til det høje nord

Skovpiber: 1 syngende

Bynkefugl: 3-4 hanner fouragerende

Sortstrubet bynkefugl: 1 ængstelig han varslende ved Tangvej, her på sin eneste danske yngleplads øst for Lillebælt

Husrødstjert: 1 han set syngende i brynet af Liseleje Plt., må vist høre til i Melbylejren, da det er en typisk byfugl

Rødstjert: 1 syngende lidt syd for husrødstjerten

Stenpikker: 1 rastende

Tornsanger: 3 syngende – med en kort nedadgående hastig strofe

Gærdesanger: 1 syngende, Liseleje Plt. – ”den lille møller” med en kort klapren

Løvsanger: 1 syngende melankolsk ”Snälla söta lilla mama får jag inte gå på bio i kväll”; Sveriges nationalfugl, almindeligst i nåleskov

Gransanger: Flere syngende i brynene: ”Tjifftjaff-tjifftjaff”; kortdistancetrækker i fremgang, almindeligst i løvskov

Skovsanger: 1 syngende i Asserbo Plantages bryn – som lyden af en snurrende mønt på en tallerken

Musvit: 1 syngende, synger sit navn

Gråkrage: Nogle få

Bogfinke: 1 syngende, Liseleje Plt. – ”detdetdet ka’ jeg si’ li’ så tit det ska’ vær’”

Tornirisk: 4-5 på p-pladsen

Gulspurv: 3 syngende (”en-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv”) + 1 par ved formodet rede på jorden + 1 par på p-pladsen nærmest tiggende om føde

PATTEDYR:

Hare: Mange ekskrementer – tørre og større end rådyrs

SOMMERFUGLE:

Grøn busksommerfugl: 4 stk. set; larven lever bl.a. på mosebølle

Lille ildfugl: 1 siddende i brandbæltet

Okkergul randøje: 1 siddende i brandbæltet

Lyngmåler: 2-3 ved brandbæltet; larven lever bl.a. på hedelyng

BLOMSTERPLANTER:

Nikkende kobjælde: Almindelig, afblomstrende (ranunkelfamilien)

Knoldranunkel: Enkelte blomstrende (do.) – med tydelig knold nederst på stænglen (”smørblomst”)

Sandfrøstjerne: Stor vegetativ bestand ved Tangvej (do.)

Alm. stedmoderblomst: Hist og her, blomstrende (violfamilien)

Hundeviol: Hist og her, blomstrende (do.) – dufter ikke og kan ikke bruges til kandiserede violer – derfor ”hunde-”

Alm. hønsetarm: Hist og her, blomstrende (nellikefamilien) – med en lang ”tarm” inde i stænglen

Stor fladstjerne: En stor bestand i blomst ved Tangvej (do.) – egentlig en skovplante

Rødknæ: Lille bestand blomstrende (skedeknæfamilien) – kun på kalkfattig jord, som kan farves rød af den, i familie med skræppe, syre og pileurt

Krybende pil: Almindelig, i frugt (pilefamilien) – bliver højst 1½ m høj

Gåsemad: Almindelig, afblomstrende (korsblomstfamilien) – med lange frugter som kaldes skulper

Flipkrave: Hist og her i blomst (do.) – med vandretstillede, udadrettede, skeformede skulper

Tyttebær: Pæn bestand i blomst (lyngfamilien) – får velsmagende, røde bær

Mosebølle: Pæn bestand i blomst (do.) – får blåbærlignende bær, men ej så velsmagende; Bøllemosen i Jægersborg Hegn er opkaldt efter arten, og udtrykket ”en bølle” om en bisse stammer herfra

Revling: Ret almindelig, vegetativ (revlingfamilien) – får såkaldte sortebær

Mat potentil: Ret almindelig, blomstrende (rosenfamilien)

Alm. agermåne: En stor, vegetativ bestand ved Tangvej (do.) – med grålige bladundersider og uden duft, altså ikke den sjældne vellugtende agermåne

Smalbladet vikke: Hist og her, blomstrende (ærteblomstfamilien) – dyrkes også som fodervikke

Tofrøet vikke: 1 bestand blomstrende (do.)

Vårvikke: 1 bestand blomstrende (do.)

Kratfladbælg: Ret almindelig, blomstrende (do.) – på latin Lathyrus linifolius)

Engelskgræs: Almindelig, blomstrende (hindebægerfamilien) – ”kongens knap”, når man får den mellem tæerne. Beslægtet med Statice og kan også bruges til tørrede blomster

Almindelig mælkeurt: ret almindelig, blomstrende mest i blåt, men også i hvidt og rødt (mælkeurtfamilien)

Blød storkenæb: Hist og her, blomstrende (storkenæbfamilien) – med både lange og korte hår

Hejrenæb: Én bestand ved kørevejen (do) – har blomsterne (og frugterne) siddende mange sammen, som en hejrekoloni

Lægeoksetunge: 2 blomstrende, mange uudsprungne (rubladfamilien) – med blade der føles som oksetunger

Tveskægget ærenpris: Lille bestand i blomst ved Tangvej (maskeblomstfamilien) – med to modsat stillede rækker af hår på stænglen; alm. i græsplæner

Vårbrandbæger: Almindelig, blomstrende (kurvblomstfamilien)

Markfrytle: Almindelig, afblomstret (sivfamilien)

Sandstar: Almindelig, afblomstrende (halvgræsfamilien) – binder løst sand med sine lange udløbere og modvirker sandflugt naturligt

Vellugtende gulaks: Almindelig, afblomstrende (græsfamilien) – dufter i tørret tilstand af kumarin

Rød svingel: Almindelig (do.) – Danmarks almindeligste græs, findes også dyrket

Sandskæg: Almindelig, vegetativ (do) – danner rødlige-grønlige små tuer

SPOREPLANTER:

Engelsød: ret almindelig (engelsødfamilien) – en lille bregne på tør bund

SVAMPE:

Vinter-stilkbovist: 5-10 mumier i klitten – med hul øverst i sporebeholderen, hvorfra sporestøvet udskydes

Vårmusseron: Lille fin bestand ved Tangvej – god spisesvamp som danner hekseringe om foråret

Blækhat, ubestemt art: Bestand ved vårmusseronerne – sporemassen flyder hen som blæk. NB! Stor parykhat (tidl. ”parykblækhat”) regnes ikke længere til blækhattene

Rensdyrlav, ubestemt art: Ret almindelig – kan kun vokse svamp og alge sammen, men kan så også leve af næring fra luften, fx siddende på klipper, mure og tørt sand

Oplysninger og spørgsmål vedr. foreningens arrangementer:

Annet König
Tlf. 54 14 85 52

Fritidshusadresse: Rygårds Alle 26, 3300 Frederiksværk
Mobil: 21 90 11 74 eller 21 38 98 72
e-mail: annet.ole.koenig@youmail.dk

I stenenes fodspor med geolog Walter Brüsch

I stenenes fodspor med geolog Walter Brüsch – 3. juli 2013

Stenenes fodaftryk

Normalt tænker vi i historisk tid – og i århundreder. Men handler det om stenene, vi finder på stranden, skal der mange flere nuller til, når man tidsbestemmer deres alder og herkomst.
Stensikker viden om geologi
Det kunne deltagerne, på foreningens strand-stentur den 3. Juli, opleve ved selvsyn, når man fx viste en smuk sten til geolog Walther Brüsch, der var turens ekspert og arrangør. ”Det eksemplar, du har fundet her på stranden ved Stængehus er ikke særlig gammelt – vel blot nogle få millioner år !” – kunne man høre ham sige flere gange. Andre fundne og fremviste eksemplarer fik dog endnu flere år hægtet på stenens oprindelse. Man kunne ligefrem fornemme det giftige og lava-glødende helvede på jorden, når meteornedfald og vulkaner eksploderede om ørerne på én – og frembragte de sten, vi nu fandt på stranden. Heldigvis eksisterede hverken vi eller vore forfædre ikke på det tidspunkt.

De fleste af de sten vi ser på stranden, stammer fra grundfjeldet i Sverige og Norge – og er blevet ført hertil under den sidste istid. Her er klippestykkerne blevet blandet med kalksten, flint og sandsten, som er naturligt forekommende i den danske undergrund. Det giver et utal af sten-varianter.

Sten er ikke bare sten

De fleste ved selvfølgelig at der er mange forskellige sten. De færreste af os, kender de rigtige navne. Dem fik vi præsenteret på turen – men blev vi hørt i lektien i dag, så kneb det nok med at huske flere af dem. Hvordan er det nu lige GNEJS ser ud? Og hvad hedder den her sten med de store og meget synlige korn? Nå, ja – rhombeporfyr, der endda kan stedbestemmes ret nøjagtigt fra et lille område omkring Oslo i Norge.

Man skal deltage og være med, for at blive ægte fascineret af denne utrolige stenverden. Derfor: Tag med næste gang, der kommer et arrangement! Har du selv ideer til et arrangement (historie, fauna, arkæologi, kunst, litteratur osv.), så kontakt Annet König i Grundejerforeningen på Sandet. Kontaktinfo finder du her på hjemmesiden – fx under Information/MedlemsARRANGEMENTER.
Steno

(Artiklen har været bragt i Sandpapiret nr. 4 – oktober 2013, men her med andre/flere fotos)

Naturvandring med biolog Thomas Vikstrøm

Naturvandring med biolog Thomas Vikstrøm 20. maj 2013

Naturviden og –oplevelser for morgenfriske

Hvad får 15 grundejere til at stille op kl. 06.00 om morgen ved Molen og bruge et par timer med rundgang i Sandets Mose og på stierne?

Det gør forårets mose- og naturvandring med vores biolog fra Sandet Thomas Vikstrøm. Den lærerige dyre- og plantevandring på et par timer blev afholdt den 20. maj – men måske gentager vi turen næste år!

Ingen skolemester rundvisning

Med Thomas som guide – fik vi en overflod af viden, tips og anekdoter på vores lille vandring. Hvem kender fx forskel på hun- og hangøgens kukken? Hvem ved at den røde skovsnegl oprindelig er indført til landet som et pryddyr? Og så er nattergalen slet ikke dansk, som vi helst ynder at opfatte den, men derimod afrikansk. Det meste af året tilbringer den i Afrika. Den besøger os kun i yngleperioden og synger sine velkendte strofer. Det kniber nok mere med kendskabet til mange af de andre fugle vi har på Sandet. Fx de mange sangere, hvis væsentligste kendetegn er, at de ingen har! Men de synger vidunderligt.

Flyvende mangfoldighed

Vi fik glimt af mursejleren, der bruger hele sit liv i luften, hvor den jager, spiser, sover, og parrer sig. Kun i den korte rugeperiode finder man den i ro under tage og i kirketårne. Lander den på jorden er den fortabt og kan ikke selv lette igen!

Vi hørte og så munken, den lettest bestemmelige sanger – hvor hannen er gråbrun med sort kalot og hunnen med nougatfarvet kalot. Her er en af Thomas´ små, uhøjtidelige sidekommentarer: ”Hvis hannen hedder MUNK, hvad hedder så hunnen? Nej, ikke NONNE, men også MUNK. Ved I for resten, hvordan munke og nonner formerer sig? Ved celledeling!”

Ornitologer har det med at gengive fuglenes sang og kald med beskrivende lydsætninger. Hvilken fugl synger, så det lyder sådan: ”Der, der, der – er ikke mere wc-papir!?” Det er bogfinken.

Det blev også til glimt af rørhøgens glideflugt langs rørskoven og gærdesmutten – Danmarks næstmindste fugl, men til gengæld med en af de højestlydende, melodiøse triller. Observationslisten blev hele tiden øget med halemejser, fluesnapper, sølvmåge og mange flere.

Bæver i sigte?

Sandet byder på andet end et spændende fugleliv. Bæveren er som bekendt sat ud i Arresø – og ved kanalen næsten ude ved udkigstårnet for enden af Dyrevænget så vi tydelige tegn på bæverens tilstedeværelse: Et mudret landgangssted med afgnavede smågrene og rødder fra tagrør og andre vandplanter lå spredt i vandet. Men man skal stå meget tidligt op eller gå sent i seng – og være meget stille – meget længe, hvis man vil opleve det spændende dyr.

Mosen er i de senere år blevet naturplejet, dvs. ryddet for tagrør og træbevoksning i vinterens løb – for at genskabe tidligere tiders righoldige fauna af dyr og planter. Salamanderen og den grønne frø er kommet retur og en række planter er igen langsomt ved at finde fodfæste.

Forurening i mosen?

En af deltagerne spurgte lidt ængsteligt til noget, der lignede olieudslip på vandoverfladen i mosen. Stammede det mon fra naturplejernes motorsave, som nu forurenede vandet og mosen? Thomas havde svaret: ”Hvis man kan skille den olieglinsende overflade i småflager med en kvist, er der tale om helt naturlige bakterieforekomster, der er en del af den almindelige nedbrydning af det organiske materiale. Olie og benzin skilles ikke i småflager. Heldigvis var der ingen forurening her i mosen!”

Sandets planteverden er et stort kapitel for sig. Og for Sandpapirets udsendte medarbejder var det svært at holde tungen lige i munden og huske de mange navne. Men, deltag næste gang og bliv klogere – på en hyggelig måde! Vi annoncerer alle arrangementer både på hjemmesiden og i Sandpapiret.

Steno

(Artiklen har været bragt i Sandpapiret nr. 3 – juli 2013)